Roland tager initiativ til at plante træer i Indonesien
Grøn, grønnere...Roland
Roland tager initiativ til at plante træer som vil være et plus for de lokale, miljøet og for arbejdet med at reducere den globale opvarmning. Samtidig vil der blive produceret træ til Rolands fremtidige produktion af kabinetter til de digitale pianoer.
Roland Corporation og Indonesiens statsskove, virksomheden Perum Perhutani Unit 1 har indgået et samarbejde om at plante nye miljøforbedrende skovområder i Indonesien. Projektet er støttet af Sumitomo Forestry Company Ltd. Indonesien er leverandør af træ til kabinetterne i Rolands digitale pianoer, som er hovedårsagen til at initiativet blev taget. I distrikterne Telawa og Semarang i provinsen Central Java bliver der nu plantet 100 hektarer land, som bliver vedligeholdt og forvaltet af Perum Perhutani Unit 1.
Den miljøforbedrende skov, som ikke er beregnet på fremtidig skovbrug, plantes for at beskytte vandskellene i de vandindvindingsområder, der fungerer som landbrugets vandforsyning. Her hjælper træerne med at holde på regnvandet på skråningerne i højlandet, og derfor kan der produceres grundvand i en større del af året. Dermed får beplantningen en gavnlig effekt på behovet for vanding af markerne og på længere sigt vil det bidrage positivt til det globale miljø idet træerne i deres vækstperiode reducerer kvælstofindholdet i atmosfæren.
I tillæg til de miljøforbedrende beplantninger skal en ny kommerciel beplantning producere 1.640m3 tømmer om året begyndende i 2012. Dette tømmer vil være øremærket til brug i Rolands produktion af kabinetter til digital pianoerne. I tider hvor verden står overfor en kritisk mangel på tømmer, går Roland nu nye veje og viser social ansvarlighed ved at plante træer, som skal sikre fremtidens produktion af tømmer.
Disse initiativer betyder at der vil blive plantet i omegnen af 140.000 træer. I løbet af de næste 20 år forventes det at disse træer vil absorbere 10.000 tons kvælstof. I mellemtiden vil skovene understøtte det lokale landbrug ved at skabe en økologi som inkluderer frugt- og nøddetræer, planter der er velegnede til bio-brændstof, medicinal planter mm. Det indgår også i planen at de lokale skoler skal have hjælp til at indkøbe computere, lærebøger og papirvarer.
Skovprojektets hovedtræk: 1. Den miljøforbedrende skov: Beskyttelse af vandskel og bekæmpelse af den globale opvarmning ved træernes optagelse af CO2 i deres vækstperiode.
Sted: Telawa, Central Java, Indonesien – 30 hektarer land
Træsorter: Ca. 30.000 træer plantes, i sorterne mahogni, teak og andre sorter som er hjemmehørende i Java, samt cashew, mango og sorter der ikke egner sig til industrielt skovbrug. Medicinal planter og planter der er velegnede til bio-brændstof så som Ricinus vil også blive plantet.
Tidsplan: Januar 2008 til marts 2012. Beplantningsperioden slutter ultimo marts 2010
2. Kommercielt skovbrug: Produktion af træ til fremtidens digital piano kabinetter
Sted: Semarang distriktet, Central Java, Indonesien – 70 hektarer
Træsorter: Ca. 110.000 træer
Tidsplan: Januar 2008 til marts 2015. Beplantningsperioden slutter ultimo 2009, fældning påbegyndes i januar 2012
Forventet årlig produktion: 1.640m3 tømmer